Din kurv
Luk alternativ Ikon
fragt fra 39,- | levering 1-3 dage ​| gratis fragt v. 499,- FRAGT fra 39,- | LEVERING 1-4 DAGE | GRATIS FRAGT v. 499,- | 14 DAGES RETURRET

Om Aastedgaard.dk

Tusind tak for dit besøg her på Aastedgaard.dk - jeg håber, du har fundet nogle lækre varer i vores sortiment.

Om Aastedgaard.dk

Grundlagt i 2007

Jeg hedder Tina og grundlagde denne webshop i august 2007, så den har efterhånden en del år på bagen, kan du nok regne ud. Sideløbende med webshoppen grundlagde jeg accessories-brandet LEeNu CPH, som blandt andet forhandles her i webshoppen. Dengang  - som nu - var sortimentet henvendt til kvinder med interesse i mode, stil og indretning. Efterhånden er stilen og udvalget blevet mere præcist, og sortimentet tæller en lang række produkter indenfor smykker, mode-accessories og boligindretning, hvoraf flere forhandles eksklusivt her.

Jeg driver Aastedgaard.dk sammen med min mand Christian, som blandt andet sørger for at jeres pakker kommer afsted til tiden. Jeg har en lang baggrund i salg, indkøb og marketing i smykke- og modebranchen og har ved siden af mit arbejde her, uddannet mig til smykkedesigner. De sidste 16 år har jeg primært beskæftiget mig med digital marketing og e-commerce, og når jeg ikke passer webshoppen, hjælper jeg andre virksomheder med drive forretning online.

Det er mig, der køber ind til webshoppen, og sortimentet er sammensat med vægt på luksus og elegance. Jeg går altid efter varer, der giver dig mulighed for at understrege din personlige stil, som du kan have glæde af i lang tid.
Jeg bruger lang tid på research af leverandører og test af nye produkter, så vi, så vidt muligt, altid sikrer vores intention om sammenhæng mellem design, kvalitet og pris. Som beskrevet er flere af vores produkter under vores to private labels LEeNu CPH og Marie Lykke, det sidste fås kun her i webshoppen. Det gælder blandt andet mange af vores smykker, hvoraf flere er mine egne designs. Derudover har vi en række eksterne leverandører, som så vidt muligt også bliver udvalgt ud fra vores princip om at forhandle varer og mærker, som ikke kan fås overalt.

Få rabat og andre dejlige fordele

I foråret 2018 startede vi en fordelsklub op, der tilbyder alle medlemmer en fast rabat på minimum 5%. Det betyder, at man som medlem altid får rabat på sin ordre - mindst 5 %. Derudover får man mulighed for at deltage i eksklusive arrangementer, deltage i medlems-konkurrencer og får adgang til VIP-tilbud og eksklusiv før-adgang til Black Friday tilbuddene.

Alle har mulighed for at blive medlem af kundeklubben. Du tilmelder dig blot vores nyhedsbrev, så bliver du automatisk medlem og modtager din første rabatkode med det samme - du kan tilmelde dig her:



Er du på Instagram eller Facebook, vil jeg også opfordre dig til at følge os der, hvor du kan få masser af lækker inspiration, stylingtips og deltage i konkurrencer, der kun bliver afholdt på disse platforme.
 

Hvad siger vores kunder?

Det er vigtigt for os at tilbyde lækre varer til gode priser i webshoppen, men det er lige så vigtigt for os at give vores kunder en god og ærlig kundeservice.
Heldigvis plejer det at lykkes, og vi har en masse glade, dejlige kunder, som ind imellem også har lyst til at fortælle om deres gode oplevelse hos Aastedgaard.dk:
.
★★★★★ Dette firma er intet mindre end fremragende. En udsøgt service, som jeg aldrig har oplevet lignende. De skal i den grad have ros. Håber virkelig at de får mange kunder. Dorrit Haaber
-
★★★★★ Så smukt udvalg. Super tjekket service ⭐️ bestilte den ene dag og modtog de smukkeste ørestikker den anden dag. Karina Lindvig Fox Maule 
-
★★★★★ VIRKELIG god service. De er ærlige og forstående. De går virkelig op i at tilfredsstille kunderne, og hjælper godt på vej. Jeg er fan, og kommer HELT sikkert igen. 10 stjerner herfra. Lene Müller Nielsen
-
★★★★★ Fandt de skønneste øreringe og et tørklæde i sommerfarver - super hurtig forsendelse, og intet at sætte en finger på. Er bare rigtig godt tilfreds og kommer helt sikkert til at købe mere her snart. Mia Franck Nersting
-
★★★★★ Bestilt gave til kæreste. Hurtig levering og utrolig nem hjemmeside at bestille fra. Det er ikke sidste gang at kæresten skal forkæles med produkter fra Aastedgaard :) Ole Vest
-
★★★★★ Altid lækkert udvalg, hurtig levering og fantastisk kundeservice ❤️ Whats not to like. Anna Wind
.
.

Lidt om etik

Selvom vi godt kan se, at det er smukt, og at det på mange måder ville passe godt ind i vores sortiment, har vi, af etiske årsager, valgt ikke at føre ægte pels og skind fra eksotiske dyr.
 
Er du vild med vores billeder, eller det vi skriver her på webshoppen, så vi vil anbefale, at du nøjes med at nyde det her, for alle vores fotos og tekster er beskyttet af copyright, og må ikke kopieres. Du må selvfølgelig gerne låne vores billeder til at vise kæresten, kollegaen eller en anden, for at vise hvad du ønsker dig, men har du en blog, en webshop eller en et website, hvor du gerne vil offentliggøre billederne, så skal du indhente tilladelse af os først. Det gør du ved at skrive på hej@aastedgaard.dk og få en skriftlig tilladelse. Vores tekster må aldrig lånes - overskridelse af dette vil afstedkomme bøde og i værste fald retsforfølgelse.