Din kurv
Luk alternativ Ikon
LEVERING 1-3 DAGE | FRAGT 29 KR. | GRATIS FRAGT VED KØB OVER 399 KR.

Øreringe

Her har vi samlet hele vores udvalg af øreringe til dig.
Hvis du vil være sikker på, at du ikke går glip af noget, så er du kommet til den rette kategori, for her kan du være sikker på at finde alle de øreringe, vi har på lager i webshoppen netop nu. Vi har altid et stort udvalg af øreringe. Både i ægte sterling sølv og forgyldt sterling sølv, men også i forgyldt og forsølvet. Vores udvalg i øreringe strækker sig over en bred vifte af stilarter, og hos os kan du altid finde både de sidste trends indenfor øreringe og de klassiske, mere tidsløse øreringe designs.
Vores øreringe sælges altid sætvis - det betyder at prisen er for et par (altså 2 øreringe). Skulle vi en sjælden gang sælge en model, som kun består af én ørering, så vil det være TYDELIG beskrevet ved produktet.

Øreringe til kvinder

Leder du efter øreringe til kvinder og piger, så har du her hele udvalget samlet.
Vi er specialister i øreringe til kvinder, og alle de nye øreringe trends finder du her på siden. Vi har også et stort udvalg i øreringe klassikere som aldrig går af mode, men som ændres over tid i udtryk, stil og materiale. Vi sørger altid for at være opdateret på de sidste nye tendenser indenfor øreringe til kvinder, og hvis du elsker øreringe, ligesom vi gør, så har du i denne kategori mulighed for at få overblik over hele det aktuelle sortiment af øreringe til kvinder.

Øreringe som gave

Det er altid en god idé, at give øreringe som gave, når en kvinde ønsker sig smykker. Øreringe passer alle størrelser, og er nemme at style med tøj og andre smykker.
Vi pakker alle vores smykker pænt ind i æsker eller gaveposer, så de er klar til at blive foræret væk til en lykkelig modtager, allerede når du modtager din ordre.

Øreringe og allergi

Vores smykkedesigns er nikkeltestede og lever op til den gældende lovgivning. Hvad mange ikke er klar over er, at man kan udvikle allergi mod andre stoffer og metaller i smykker end nikkel.
Med allergi er der sjældent nogen vej tilbage, når man først har fået det. Derfor er det en god idé, at tage følgende forholdsregler, når man bærer øreringe og andre smykker.
- Tag altid dine smykker, og især dine øreringe af, når du sover.
- Tag dine smykker af ved sport, havearbejde og lignende aktiviter, hvor du sveder.
- Brug ikke rensevæsker til belagte smykker.
Årsagen til at du ikke skal bære dine smykker konstant er, at den kemiske påvirkning de har på huden, er unaturlig, og er den konstant, er der større chance for at udvikle allergi. Derudover er din hud lettere påvirkelig, når den regenerer om natten eller er varm under fx træning.
Jo mere ædelt metallet er, jo lettere er det for din hud at acceptere det, derfor skal du ikke benytte rensevæsker, der er beregnet til ægte smykker, til metallegeringer som er belagt med enten guld eller sølv, da det vil resultere i at belægningen hurtigere bliver slidt af.
Når det gælder rensning smykker, er forebyggelse generelt bedre end helbredelse - hvilket skal forstås på den måde, at det er bedre at opbevare dine smykker, så de ikke så nemt anløber, fremfor konstant at rense dem med kradse midler, der kan ødelægge belægning, opløse perlelim, og ødelægge overflade på perler, koral, rav og lignende organiske materialer - og som desuden er dårligt for vores miljø.
Vil du vide alt om, hvordan du passer bedst på dine øreringe og resten af dine smykker, så læs vores Guide til Smykkepleje.